customcolor_logo_transparent_background

HANDELSBETINGELSER

PRODUKTER OG TJENESTER UDBYDES AF 
Strong Curves Aps 
Skanderborgvej 212 
8260 Viby J  CVR nr. 43364553   

KONTAKT OS   
Send os en mail på: info@strongcurves.dk , så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer i hverdagene .

Ring til os, telefontid mandag-torsdag kl. 12-15 tlf.nr.: +45 22211090 

STRONG CURVES medlemskab kører i træningscyklusser af 4 ugers varighed. Medlemmer betaler d. 1. i måneden som dækker 4 ugers medlemskab. På betalingsoversigten ses hvornår betalingen falder, hvilke uger denne dækker og hvornår STRONG CURVES holder ferielukket. 

Strong Curves holderrferielukket uge 13, 30, 31 og 52. I disse uger vil vi tilbyde en række bonustræninger, som er for Jer der ikke holder ferie i disse uger. Til disse bonustræninger vil der ikke være deltagerbegrænsning, men dette tager vi højde for i planlægningen af undervisningen, og det plejer at være super fedt med stor tilslutning.

Skærmbillede 2023-12-07 kl. 18.15.22

På dit medlemskab kan du afholde ferie op til 4 uger om året, hvor du får refunderet beløbet svarende til ugesprisen af dit medlemskab. For at gøre brug af ferie, skal ferieugerne meldes til info@strongcurves.dk så registrerer vi din ferie. Ferieåret regnes fra den dato, hvor dit medlemskab første gang træder i kraft – uanset om du har haft ophold i dit medlemskab i den mellemliggende periode.

For at gøre ferieordningen mere fleksibel, kan du nu melde ferie til og med ugen du afholder ferie i, dog ikke bagudrettet. Varigheden er minimum 1 uge ad gangen. Din ferieuge refunderes ved udgangen af måneden.

Vær opmærksom på, at hvis du opsiger dit medlemskab, vil dine ferieuger ikke blive refunderet i din opsigelsesperiode, da denne service tilbydes eksklusivt til vores faste medlemmer.

 

Strong Curves træning kører i træningscyklusser af 4 ugers varighed. 

Hver 4. uge skifter træningsprogrammet med bla. nye fokus og test efter en nøje programmeret struktur. Når programmet skifter optager vi nye medlemmer på holdene såfremt der er ledig plads. Medlemmer skal have styrketræningserfaring ellers henviser vi til vores Get Started Bootcamp, der klargøre begyndere til vores medlemskab. 

Tilmelding sker ud fra princippet om “først til mølle”. Er dit ønskede hold booket, finder vi et alternativt hold til dig, eller du kan komme på venteliste til det ønskede hold. 

Du tilmelder dig et fast hold med to træninger pr uge, på fastlagte tidspunkter, og kan ikke springe mellem holdende fra uge til uge, men skifte hold ved næstkommende 4 ugers periode (se afsnittet: Skift af hold).

Er du forhindret i at deltage til én eller flere træninger pga. sygdom eller andet, tilbyder vi ikke rabat eller afslag i prisen, og vi kan desværre ikke tilbyde dig at deltage på et andet hold eller modtage personlig træning som erstatning.  

Mom To Be: Ved tilfælde af komplikationer i forbindelse med graviditeten, som gør, at træningen ikke kan gennemføres, eller ved fødsel, opsiges dit medlemskab ved udgangen af måneden, og du vil ikke blive trukket for den kommende måned.  

Du er selv ansvarlig for at informere os om nævnte forhold, ellers fortsætter dine betalinger som normalt. Vær opmærksom på, at det ikke kan meldes med tilbagevirkende kraft.

Hvis din træning falder på en helligdag, vil denne træning blive flyttet til fredagen i den pågældende uge på dit sædvanlige træningstidspunkt. Se oversigten for 2024 herunder:

Skærmbillede 2024-01-11 kl. 13.24.47

Du kan altid ændrer dit medlemskab til årsmedlemskab til den næstkommende periode, så skriver du blot retur på denne mail eller på info@strongcurves.dk

Du kan skifte mellem medlemsholdene (ikke til bootcamps) til den næst kommende 4 ugers periode (skal indmeldes pr mail senest 14 dage inden holdstart), såfremt der er plads på det ønskede hold. Du kan ligeledes skifte mellem indendørs og udendørs, hvor vi ændrer prisen, så den passer med dit medlemskab.

Du kan reservere din plads, på det hold du ønsker at skifte til, uden beregning, samtidig med at du opsiger din nuværende plads.  

Når du skifter hold, vil du frasige dig din plads, som vil kunne blive overtaget af en anden. Skriv til os på info@strongcurves.dk, så hjælper vi dig.

For at sikre kvaliteten og din oplevelse af holdtræningen ved STRONG CURVES, opretter vi kun hold ved minimum 4 deltagere på vores hold inde i træningsstudierne og 10 deltagere på vores outdoor hold.  

Skulle dit igangværende hold blive lukket ned på baggrund af afmeldinger på holdet, hvor holdet rammer vores ovenfornævnte nedre grænse for antallet af deltagere, vil du blive tilbudt en plads på et af vores andre ledige hold.  

Er dette tilfældet vil du seneste 14 dage inden holdet nedlægges modtage en orienteringsmail og tilbud om, at blive flyttet til et andet hold.   

Som udgangspunkt har du én fast træner tilknyttet dit forløb, men nogle hold vil have to trænere tilknyttet. Skulle din træner(e) blive forhindret pga ferie, sygdom eller lignende vil træningen afholdes med en af studiets øvrige kompetente trænere, eller en erstatningstræning vil blive tilbudt ved aflysning af en enkelt træning.

Erstatningstræningen vil ligge den sidste fredag i måneden, hvor aflysningen har været.  

Vi forbeholder os endvidere retten til at lave et trænerskifte på holdende, hvis driftsmæssige ændringer gør dette nødvendigt. 

I nedenstående oversigt kan du se hvornår betalingen forfalder i år 2024 og hvilke uger hver rate dækker over.

Skærmbillede 2023-12-07 kl. 18.15.22

Opsigelse kan kun ske skrifteligt til: opsig@strongcurves.dk
OBS! Alle andre måder er ikke gældende.

MÅNEDSMEDLEMSKAB:
Du har en opsigelsesperiode på 4 ugers periode + næst kommende 4 ugers periode. I denne periode kan du ikke holde ferie i dit medlemskab (Se skema for overblik).

Skærmbillede 2023-12-07 kl. 18.15.22

Kender du en, som ønsker at overtage din plads for den næst kommende 4 ugers periode, kan din opsigelsesperiode forkortes til blot den aktuelle 4 ugers periode. Således at hende, som ønsker at overtage pladsen, kan gør dette for den næst kommende 4 ugers periode. Det er ikke muligt at overtage en plads midt i en 4 ugers periode.

ÅRSMEDLEMSKAB:
Du har en opsigelsesperiode på 4 ugers periode + næste 4 ugers periode. I denne periode kan du ikke holde ferie i dit medlemskab.

Ønsker du at opsige årsmedlemskabet før årets udløb, opkræves der en engangsbetaling af den besparelse, du oprindeligt fik ved at tilmelde dig årsmedlemskabet.
F.eks. efter 6 måneder opsiges medlemskabet, og engangsbetalingen bliver som følger:
INDOOR: 6 mdr. x 200 kr. besparelse/mdr. = 1200 kr.
OUTDOOR: 6 mdr. x 125 kr. besparelse/mdr. = 750 kr.

Ved udløbet af dit årsmedlemskab fornyes det automatisk med endnu et år, medmindre du selv har opsagt medlemskabet i henhold til før nævnte opsigelsesperiode.

Det er dit eget ansvar at ændre og opdatere dine betalingsoplysninger, hvis du fx har fået nyt kort. Du kan ændre dine betalingsoplysninger på din profil gennem din faktura eller via tilsendte mail, som du modtager, hvis en betaling ikke går igennem. Du er også altid velkommen til at skrive til info@strongcurves.dk hvor vi sidder klar til at hjælpe dig. 

Hvis et skyldigt beløb ikke betales rettidigt, udsendes en rykkerskrivelse via e-kommunikation.  

Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Strong Curves Aps ret til uden varsel at blokere medlemskabet, så medlemmet ikke kan træne. Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Strong Curves Aps ret til uden yderligere varsel at ophæve medlemskabet og til at opkræve andre udeståender til betaling straks. 

Medlemmet kan ikke træne eller ændre på medlemskabet, hvis medlemskabet er blokeret, før det fulde udestående er betalt til Strong Curves Aps og at der er fremvist dokumentation herfor.  

Strong Curves Aps forbeholder sig ret til selvstændigt eller via en samarbejdspartner at opkræve det udestående beløb og et gebyr for rykning og for sen betaling, samt at indberette dårlige betalere til RKI/Experian i henhold til RKI’s gældende vilkår. Gebyret fastsættes af Strong Curves Aps eller af Strong Curves Aps’ eksterne samarbejdspartnere. 

Værdien af EYDA tøj, som kan være inkluderet ved tilmeldelse, kan ikke fratrækkes prisen. Hvis du ikke ønsker t-shirt vil prisen fortsat være den samme. Dette gør sig gældende både for vores inden- og udendørs forløb.

Når du har købt et abonnement online, har du 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunktet, såfremt at du ikke allerede har gjort brug af abonnementet. 

Ved at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen give Strong Curves Aps besked herom. Dette kan gøres ved at sende mail til opsig@strongcurves.dk . 

Der er ikke fortrydelses- eller bytteret på køb af vores produkter i vores fysiske shops. 

Der er ej heller fortrydelsesret på køb af Bootcamps, da dette ikke er et abonnement men et afgrænset kursus i en fastlagt periode. 

Strong Curves Aps forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, gebyrer og priser, herunder prisen på dit medlemskab. 

Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet i rimelig tid, løbende måned + én måned, per mail før ændringerne træder i kraft. 

Alle ydelser og produkter kan købes med dankort, VISA dankort og Mastercard. Alle priser er i danske kroner. Eventuelle gebyr vil blive angivet i betalingsvinduet. Du modtager straks efter købet en kvittering på mail til den opgivne mailadresse. 

Betalingen har forfald d.1. i hver måned og gælder for 4 ugers medlemskab. 

Al træning - både online og fysisk foregår på eget ansvar. 

Mom To Be: Vores trænere er undervist i undervisning og tilpasning af graviditetstræning, så det udføres på ansvarlig vis. Inden tilmelding til et Mom To Be hold skal du være opmærksom på, om du har en relativ kontraindikation for motion, der potentielt kan skabe utilsigtet hændelser ved motion og derfor kræver en individuel vurdering, før motionen kan finde sted. 
Har du derimod en absolut kontraindikation, fraråder vi dig at motionere. Dette er ud fra, at motion øger risikoen for negative virkninger for moderen og/eller barnet. Er du i tvivl, om du har en kontraindikation for motion, kan du læse mere HER om hvilke fysiske tilstande eller lidelser, der medfølger en kontraindikation for motion. 
Har du en kompliceret sygdomshistorik eller en graviditet med komplikationer, bør du altid rådføre dig med din læge og/eller jordemoder, før du påbegynder et forløb hos Strong Curves Aps. Strong Curves Aps og de ansatte kan ikke drages til ansvar for eventuelle komplikationer i forbindelse med hverken graviditeten eller barselsperioden.  

GDPR i forbindelse med markedsføring 

Gælder alle billeder, stemme- eller videooptagelser, vi har optaget eller fået, hvor du kan identificeres. Dette kan omfatte videooptagelser fra træningssessioner, billeder taget til træning eller i en af vores garager og/eller ved begivenheder eller online interaktioner (bortset fra korrespondance med kundeservice) og billeder, du deler med os via sociale medier. 
Ovenstående vil blive behandlet jævnfør interesseafvejningsreglen (art. 6 stk. 1 litra f) hvilket betyder, at Strong Curves Aps forbeholder sig retten til at offentliggøre materiale uden samtykke i forbindelse med markedsføring af virksomheden. Dette gør sig ikke gældende for portrætbilleder eller enkelt persons videoer, her vil der blive indhentet et særskilt samtykke såfremt, dette findes relevant at skulle offentliggøres. 

Læs om vores persondatapolitik her 

Corona fravær 

Vi følger alle gældende Covid-19 restriktioner og retningslinjer udstedt af myndighederne. Der tilbydes ikke kompensation for fravær i forbindelse med Covid-19 hverken i form af rabat eller afslag i prisen, og vi kan desværre ikke tilbyde dig at deltage på et andet hold. Ved sygdom med corona, gælder de almindelige betingelser for sygdom og fravær. 

Corona garanti 
Ved akutte restriktioner som påvirker dit abonnement, refunderes beløbet ikke, der vil i stedet findes mulige alternativer til afholdelse af din træning. I tilfælde af fuldstændig nedlukning vil en refundering af den resterende værdi kunne tilbydes. 

Hvis din opstart forsinkes som følge af en midlertidig nedlukning af Strong Curves grundet Covid-19, yder Strong Curves corona-garanti. Det betyder, at dit abonnement vil blive rykket, til træningen kan genåbne. Alternativt vil du tilbydes et andet muligt set-up til reduceret pris, som står dig frit for at vælge/fravælge. 

Alle rettigheder og produkter tilhører Strong Curves Aps. Alle rettigheder til udleveret materiale på hold, workshops samt digitale produkter tilhører Strong Curves Aps, og du må derfor ikke sælge, give, udlåne eller på anden måde distribuere produktet uden forudgående skriftlig aftale med Strong Curves Aps. 

Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt. Produktet bliver leveret digitalt via hjemmesiden eller som live event. 

LOKATIONER

Træningsstudie i Viby
Skanderborgvej 212
8260 Viby

Træningsstudie i Risskov
Mossøvej 2 og 4
8240 Risskov

 

KONTAKT

22 21 10 90  

info@strongcurves.dk 

 

customcolor_logo_transparent_background

STRONG CURVES Aps 2023 ©️     Handelsbetingelser